Få GRATIS levering ved køb for mere end 699 kr.

Handelsbetingelser

Betaling

VICTOREM modtager betaling med VISA, Mastercard og American Express. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms. De indeholder ikke kreditkort og/eller andre afgifter og gebyrer eller fragt. Disse vil dog altid blive oplyst i sit fulde inden afslutningen af købet.

VICTOREM bruger Stripe som er en tredjepart betalingsløsning med en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Levering

VICTOREM leverer på alle hverdage, med ordre indgået inden kl. 12.00

Vi forsøger altid at sende din ordre hurtigst muligt og du kan derfor regne med at have varen i hænde i løbet af 1-5 hverdage efter ordremodtagelse.
Alle varer sendes med Postnord, så hvis du ikke er hjemme når din bestilling bliver leveret, kan denne afhentes på dit lokale posthus efterfølgende.
Ved alle ordrer tillægges en fragt ud fra de gældende fragtberegninger på vores hjemmeside.

Du kan vælge mellem 2 forsendelses muligheder:
1. Pakkepost UDEN omdeling.
Du vil her modtage et track and trace nr. hvor du har mulighed for at følge din pakke fra os og til dig.
Din pakke er samtidig også forsikret efter Postnord/kurerens gældende regler om mistede pakker.
Her skal du huske at anføre dit mobilnr, da du vil modtage en sms fra Postnord/kureren, om hvornår du kan afhente din pakke på dit posthus eller leveringssted.

2. Pakkepost MED omdeling.
Du vil her modtage et track and trace nr. hvor du har mulighed for at følge din pakke fra os og til dig.
Din pakke er samtidig også forsikret efter Postnords/kurerens gældende regler om mistede pakker.
Er du ikke hjemme ved leveringen, har du mulighed for at afhente din pakke dagen efter på dit posthus/leveringssted.

VICTOREM kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Postnord/kureren.
I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender VICTOREM naturligvis en ny leverance uden beregning.

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Postnords/kurerens målsætning om dag-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare mere end 5 dage.
Alle varer leveres kun så længe lager haves, og der tages forbehold for restordre samt udgåede varer.
Der tages altid forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.

Faktura

Der vedlægges altid en faktura til din bestilling. Denne faktura bør du gemme i tilfælde af reklamation.
Hvis du ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af fakturaen pr. e-mail, er du altid velkommen til at kontakte os på e-mail: info@victorem.eu

Fuld returret

Victorem yder 14 dages fuld fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer.
Fortryder du købet har du 14 dage efter den dag, du modtog dine varer til at returnere varen.
Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget.
Varer der returneres må ikke være brugte eller beskadigede, og skal returneres i original emballage.
Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.
Du bedes vedlægge information om dit navn, fakturanummer, og at du ønsker pengene tilbage, gerne skrevet på en kopi af faktura.
Yderligere bedes du oplyse dit registreringsnummer og kontonummer, så vil beløbet blive tilbageført dertil hurtigst muligt.

Ombytning

Enhver vare kan byttes indenfor 14 dage. Du skal selv betale fragten for varer der returneres.
VICTOREM sender din ombyttet vare fragtfrit. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde som den er modtaget.
Varer der returneres må ikke være brugte eller beskadigede, og skal returneres i original emballage.
Returvarer bedes vedlagt information om dit navn, fakturanummer samt hvilken vare du ønsker i stedet.
Varer kan kun ombyttes til varer til samme eller lavere pris (så får du restbeløbet udbetalt). Ønskes en vare til en højere pris, bedes du afgive en ny ordre.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Forkert adresse eller ej afhentet pakke

Skriver du en forkert adresse eller undlader oplysninger der gør at Postnord/kureren ikke kan levere din pakke, eller at du ikke afhenter den på dit posthus/leveringssted inden for den angivne tid, så den bliver sendt retur til os, vil du komme til at hæfte for et ekspeditions- /fragtgebyr på kr. 50,-, hvis vi skal sende varen til dig igen.
Det er din pligt som kunde at tjekke og sikre dig at du har indtastet de korrekte oplysninger, så Postnord/kureren har mulighed for at aflevere din pakke.

Reklamation

VICTOREM yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende mangler der konstateres ved varens normale anvendelse.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler skal meddeles VICTOREM indenfor rimelig tid efter at fejlen eller manglen er opdaget eller burde være opdaget.

I forbindelse med reklamationssager afholder VICTOREM returneringsomkostninger i rimeligt omfang.
Returvarer bedes vedlagt information om dit navn, fakturanummer og hvad der er galt med varen.
Varer der returneres med reklamation, bliver erstattet af en ny leverance indenfor 7 dage fra modtagelsen.
Haves erstatningsvaren ikke, vil det betalte beløb blive krediteret snarest muligt..

Den defekte vare sendes til:
VICTOREM
Kringelholm 50
3250 Gilleleje

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettes til info@victorem.eu eller telefon: +45 29 32 31 03 inden det defekte produkt returneres.

Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Refusion sker ved en bankoverførsel til din bankkonto. VICTOREM har til dette brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto.

Bilæggelse af strid

Hvis du vil klage over dit køb skal du rette henvendelse til info@victorem.eu.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark.
Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Har du øvrige spørgsmål vedr. disse handelsbetingelser kan du rette henvendelse til VICTOREM via e-mail info@victorem.eu.

Kreditkortbetaling

VICTOREM modtager flg. kreditkort:

  • VISA
  • American Express
  • Mastercard

I betalingsfasen får du oplyst hvilke varer du har bestilt samt den samlede pris.
Når du vælger at gå til kassen, bliver du ført til en krypteret og sikker server hvor du indtaster følgende:

– Kreditkortnummer
– Udløbsdato
– Kontrolcifre (Findes bag på dit kort)

Herefter trykkes på ‘Godkend’.
Beløbet trækkes først på din konto, når varen sendes fra VICTOREM
Såfremt du ikke udfylder disse felter korrekt, kan VICTOREM ikke gennemføre din bestilling.
Du vil ved bestilling modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail, hvor du kan printe din faktura ud.
Hvis du ønsker en faktura sendt pr. mail, så skriv venligst dette i en mail til os på info@victorem.eu

Sikkerhed

Når du har samlet de varer du ønsker i din indkøbskurv og gerne vil betale, bliver du automatisk omdirigeret til en såkaldt sikker server.
Herfra foregår alt kommunikation mellem dig og serveren som er krypteret med SSL (Secure Socket Layer)-kryptering.
Denne kryptering sikrer, at ingen kan aflytte eller opsnappe de informationer du indtaster.

Når du befinder dig i en sikker zone, vises, i bunden af dit browservindue, et lille “Secure Server”-ikon. (Læs evt. mere om betaling på nettet på http://www.betaling.dk).

Din indkøbskurv

Ingen varer i kurven.

X